Ældre, børn og pårørende
Når ældre mister ægtefællen

Når ældre mister ægtefællen

Et ældre menneske er umiddelbart tættere på den naturlige død end et yngre menneske. Men sorgen hos den ældre er ikke nødvendigvis mindre, når ægtefællen går bort.

Huset er tomt. Afdøde sidder ikke i sin stol. Urene tikker taktfast. Der er ingen hjemme at dele dagens små begivenheder med.

Når man mister sin ægtefælle, kan det føles om at miste en del af sig selv. Noget er blevet begravet sammen med den afdøde og mangler i hverdagen. Man står op alene, spiser alene og går i seng igen alene.

Samtidig skal den efterladte lære alle de ting, som den afdøde plejede at tage sig af på et tidspunkt, hvor han eller hun ikke har ret mange kræfter. På den måde starter dødsfaldet en hel række af tab.

Man siger ofte, at to bliver til en, når en ægtefælde dør. Måske er det mere rigtigt at sige, at to bliver til en halv.

Alder mindsker ikke sorgen
"Du må se at komme videre", hører mange i årene efter.

Ældre hører ofte fra omgivelserne, at de skal huske, at den afdøde havde et "langt og godt liv", eller at man fik "en masse gode år sammen". Det kan føles som om, at omgivelserne tænker, at sorgen ikke er så stor, fordi døden er at forvente, når man er blevet gammel.

Men sorgen bliver ikke altid mindre, fordi man er oppe i årene.

Find en, du kan tale med
Den bedste hjælp er ofte at finde én, man kan tale åbent med. Én som tør være der og høre om den efterladtes tanker, oplevelser og minder. Én som er trofast og bliver ved med at komme. Det kan være familie eller venner.

Måske oplever du ikke, at du kan tale med dine nærmeste, fordi du ikke mener, de vil kunne forstå dig, fordi du ikke vil belaste dem eller fordi du tænker, de selv er i sorg. I så fald kan du overveje at deltage i en sorggruppe. 


Foto: Karen Beate Nøsterud


Sagt om at være med i en gruppe

"Jeg følte at tilliden, den fik jeg bare. Vi vidste jo hele tiden, vi var i samme båd."

- Henrik, deltager i sorggruppe