Om sorg
Sorgens to spor

Sorg veksler mellem to spor

Tosporsmodellen er blevet en af de mest udbredte måder at forstå sorg, selvom den ikke har slået igennem overalt herhjemme.

Af Line Bjørn Hansen og Christian Busch

Det centrale for modellen er, at mennesker i sorg pendulerer mellem to spor. Nemlig mellem at opleve sorgens smerte og at holde pause fra sorgen og koncentrere sig om det nye liv.

Modellen gør op med ideen om at menneskets sorg går igennem nogle faste faser indtil sorgen forsvinder. I stedet peger den på, at mennesker sørger forskelligt og at sorg er en livslang proces med skiftende styrke.

Sørgende skifter mellem de to spor
De spor, som mennesker i sorg veksler mellem at være i, kaldes det tabsorienterede og det restaurerende spor.

I det tabsorienterede spor, forholder den efterladte sig til tabet. Blikket vendes indad og smerten og accepten af tabets endelighed fylder.

I det restaurerende spor forholder den efterladte sig til det liv, der er tilbage at leve. Her fylder praktiske udfordringer såsom at betale regninger, opsøge kontakt, flytte og lignende.

I dette spor fortrænges smerten ved tabet, og det er der en god grund til. Pauserne er nemlig nødvendige, da det er utroligt hårdt at være i sorgens følelser.

Fortrængning af sorg er nødvendig
Bearbejdning af sorg er både en praktisk og følelsesmæssig håndtering af tabet, og det er vigtigt, der er en vekselvirkning mellem de to spor. Der skal være dynamik i sorgen.

Det betyder, at det ikke er  et negativt fænomen at fortrænge sorgen i perioder, hvilket man tidligere mente. Fortrængning af sorgen er derfor en naturlig del af sorgens forløb.

Sorg går ikke over
I starten af sorgprocessen vil sorgens to spor fylde det meste af den efterladtes hverdag. Men på sigt vil bearbejdningen af sorgen fylde mindre og mindre.

Men sorg er ikke noget, der "går over". Det er nærmere en livslang relation og dynamik, som nogle gange fylder meget  og andre gange mindre. For eksempel fylder savnet af efterladte ofte meget på bestemte mærkedage.

At køre fast i et spor fører til kompliceret sorg
Det vigtige at holde øje med er, om den efterladte skifter mellem at være i de to spor. Nogle hænger nemlig fast i et af sporene. Det kan føre til, at der ikke er bevægelse i sorgen, og at den derfor hænger ved.

Opholder den efterladte sig permanent i det tabsorienterede spor, udebliver tilpasningen til det nye liv. Livet er konstant præget af sorgens følelser, meningsløsheden og savnet. Det kan føre til depression, tilbagetrukkethed og i værste fald selvmord.

De afdødes nærvær har stor betydning
De fleste efterladte har fortsat en relation til den afdøde. Mange bevarer en livslang dialog med den døde, som viser sig i små ritualer i hverdagen.

Billedet af afdøde får for eksempel et godnatkys før lyset slukkes og et farvel, når man går ud af døren.

En livslang relation til afdøde ville tidligere blive set som et problem. I dag ses den i højere grad som en naturlig del af sorgen, som styrker den efterladte.

Læs mere

Sorgen er en fortælling

Den nødvendige fortælling


Foto: Christian Riis Kistrup


Sagt om sorg

"I den almindelige sorgproces skifter man mellem at arbejde følelsesmæssigt med tabet og at håndtere helt almindelige ting i hverdagen. Denne vekselvirkning er vigtig. Der skal være dynamik i sorgen"

- Mai-Britt Guldin. Psykolog og post. doc ved Center for almen praksis, Aarhus Universitet


De to spor

Det tabsorienterede spor
Efterladte arbejder med:

1. Smerten ved tabet
2. Accept af tabets endelighed
3. Ny tilknytning til den afdøde

Det restaurerende spor 
fortrænges

Det restaurerende spor
Efterladte arbejder med:

1. At håndtere forandringerne
2. At vænne sig til livet uden afdøde
3. At lære ny adfærd

Det tabsorienterede spor fortrænges