Forslag til sorggruppeforløb
Et sorggruppeforløb efter svensk model

Et sorggruppeforløb efter svensk model

Sorggrupper findes også i den svenske kirke. Her ridses et sorggruppeforløb op, som det har fundet sted i en årrække ved Domkirken i Lund.

Af Veronica Helm Andréasson, præst ved Lunds Domkyrka

Sorggruppen ledes af to personer, oftest en præst og en diakon. Gruppen har mellem 4 og 8 deltagere.

Forløbet består af syv sammenkomster hveranden uge á 2 timer, i samme lokale og på samme tidspunkt (f.eks kl. 17-19).

Møderne er delt op således: Først samtaletid på 90 minutter, og de sidste 5-10 minutter bruges til  afslapning eller meditation til musik eller tekst. Denne afsluttes med Salmernes bog 139: 5. Kaffe ved et andet bord den sidste halve time.

Vi indbyder til sorggruppe omkring Allehelgensdag. Det er derfor naturligt at have tre sammenkomster før jul og fire efter jul. Der bliver således lidt længere tid mellem 3. og 4. sammenkomst.

Hvis vi begynder midt i november, er det hele afsluttet i slutningen februar eller begyndelsen af marts.

Præsten eller diakonen har mødt hver enkelt deltager før den første sammenkomst.

Præsten og diakonen leder sammenkomsterne, har ansvar for, at alle kommer til orde, at der er tavshedspligt for alle, at alle følelser er tilladte samt at intet er rigtigt eller forkert.

Første sammenkomst
Vi hilser velkommen, taler om strukturen for aftenen og om tavshedspligten

Vi præsenterer os selv.

Runde 1: Navn og hvem man har mistet og hvornår det skete.

Runde 2: Livsfortællingen med fokus på den afdøde, når hun/han var rask.

Eventuel runde 3: Hvordan ser din sorg ud netop nu?

Anden sammenkomst
Runde 1: Hvordan har du haft det siden sidst; hvordan ser din sorg ud?

Runde 2: Sygdomsforløbet frem til dødsøjeblikket.

Tredje sammenkomst
Runde 1: Hvordan har du haft det siden sidst; hvordan ser din sorg ud?

Runde 2: Dødsøjeblikket og det der skete derefter (møde med sygehuspersonale, bedemand osv.).

Deltagerne får en bog om sorg med hjem, som de opfordres til at læse til næste sammenkomst.

Fjerde sammenkomst
Runde 1: Hvordan har du haft det siden sidst; hvordan ser din sorg ud?

Runde 2: Begravelsen, gravsættelse, kirkegårdsbesøg.

Runde 3: Bogen om sorg og andre bøger.

Femte sammenkomst
Runde 1: Med hjælp af fotografier og musik: Hvordan har du haft det siden sidst; hvordan ser din sorg ud? (Deltagerne kigger på fotografier og udvælger et særligt.)

Runde 2: Et nyt fotografi vælges. Hvorfra henter du trods alt kraft.

Runde 3: Praktiske ting. (Udsættes eventuelt til næste sammenkomst).

Sjette sammenkomst
Runde 1: Hvordan har du haft det siden sidst; hvordan ser din sorg ud?

Runde 2: Helhedssynet på din afdøde med både positive og negative sider. Hvad har irriteret dig, fået dig til at miste tålmodigheden, blevet vred?

Runde 3: Hvordan ville din afdøde ønske, at din fremtid skulle forme sig?

Syvende sammenkomst
Runde: Hvordan har du haft det siden sidst; hvordan ser din sorg ud?

Forløbet afsluttes typisk således: Deltagerne kan bidrage med kommentarer til vores sammenkomster, og de kan give ros og kritik. Der er et fælles måltid, og til sidst siges nogle ord ud fra Salmernes bog 139: 1-12 samt velsignelsen.

Denne struktur for sorggrupper har man brugt de sidste 15 år i Lunds domkyrkoförsamling. Den er vokset frem i samarbejde mellem diakon Kerstin Nilsson, diakon Maria Leijman samt præst ved Lunds Domkirke Veronica Helm Andréasson.

Læs også

Sorggruppeforløb på 6 x 2 timer


Foto: Sille Arendt