Litteratur for sorggruppeledere
Andet materiale

Andet materiale om sorg og sorgarbejde

Kirchliche Trauerbegleitung in der Perspektive der neuen Trauerforschung

Af Martin Roth

Trykt i: Wege zum Menschen nr. 3/2014

Aus der Perspektive der Trauerforschung werden Bestattung und Abschiedsfeier sowie die kirchliche Trauerbegleitung in den Blick genommen. Nach der Diskussion von Ergebnissen der neueren Diskussion zur Trauer zeigen Beispiele aus der Trauerseelsorge, wie Bestattung und kirchliche Trauerbegleitung diese Ergebnisse umsetzen und die natürliche Resilienz stärken können.

Sorgen er en fortælling

Af Ole Raakjær

Trykt i: Omsorg. Poesi og fortælling nr. 4/201

Fakbokforlaget Vigmostad & Bjørke A/

Sorgen er ikke kun en fortælling om det, man har mistet, men i ligeså høj grad om det, man aldrig kan miste. Det er som om vi har glemt, at sorg altid har at gøre med i det mindste to personer, den sørgende og den mistede. Denne banale erkendelse er ofte overset i forståelsen af sorg, hvor teorier og praktikker næsten udelukkende har fokuseret på den individuelle sørgendes indre erfaringer og på de opgaver eller faser, den sørgende skal igennem.

Læs 'Sorgen er en fortælling' her på hjemmesiden

Ånden i den åndelige vejledning

Af Elmo Due

Serie: Åndelig vejledning

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 133/2013

I artiklen gør Elmo Due sig trinitarisk funderede overvejelser over, hvad ånd egentlig vil sige i åndelig vejledning. Hvis åndelig vejledning selvstændiggør sig fra den almindelige sjælesørgeriske samtale, står den i fare for at blive et selvrealiseringsprojekt på linje med så mange andre af slagsen, og det vil sige selvoptagethedens projekt. Omvendt, hvis sjælesorgen ikke er åndelig vejledning, reduceres sjælesorg til psykologi.

Præsten ved hospitalssengen – hvad laver han?

Af Christian Juul Busch

Trykt i: Bibliotek for Læger nr. 1/2012

Et af hovedtemaerne i dette nummer af Biblioteket er forholdet mellem religion, sundhed og livskvalitet og her giver hospitalspræst Christian Juul Busch i sin artikel en meget personlig beretning fra sin hverdag som hospitalspræst på Rigshospitalet.

Angsten i kroppen. Hvorfor har nætterne ingen navne?

Christian Juul Busch

Serie: Sygdommens krop

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 123/2011

Omdrejningspunktet i artiklen er den sprogløse angst relateret til fysisk sygdom. Men hvis vi forstår angst som en situation, der alene skal håndteres ved hjælp af forskellige former for egen- eller lægekontrol, havner vi ifølge Busch i en blindgyde. Angst må forstås som den sygdomsramtes mulighed for at forholde sig til sin situation.

Når døden os skiller (dvd)

Tilrettelæggelse: Helle-Vibeke Riisgaard

tvDOKfilm 2009

I fire udsendelser følges en række mennesker, der har mistet en ægtefælle, de var nært knyttet til. Det er ofte voldsomme processer, ældre mennesker går igennem, når de pludselig står uden den ægtefælle, de måske har levet sammen med i 40-50 år. Mange går fuldstændig i sort og kan ikke se nogen mening med at fortsætte livet. Så skal der en ekstraordinær indsats til for at give dem mod på livet igen. Vi følger de processer, de ældre går igennem på vej tilbage til livet uden ægtefælle.

Narrativ sjælesorg

Af Anna Marie Erbs

Serie: Narrativ teologi

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 112/2008

Artiklen viser, hvordan narrativitet kan spille en vigtig rolle i samtaler med folk, der opsøger præst eller terapeut for at få hjælp. Den narrative etablering af ens ’livsklub’ udgør et vigtigt element i sjælesorgssamtalen og dens forskellige opfølgninger. Mennesker kan gennem fortællinger fortælle sig ud af sorgen ved at genindlemme mistede medlemmer i deres fortalte og – fortællende – livsklub.

Trinitarisk sjælesorg

Af Helge Baden Nielsen

Trykt i: Geni og apostel. Litteratur og teologi

ANIS 2006

At tage vare på sjælen – min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud

Af Anne-Marie Nybo

Serie: Sjælens tilbagekomst?

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 99/2005

Denne artikel handler om at tage vare på sjælen i hverdagen, og hvor sjælepleje består i at åbne et rum for trostale eller gudstale. Præsten er guide for den samtale, der tager sigte på at genbeskrive menneskers fundamentale erfaringer som gudserfaringer. Gennem billedmeditation, bibellæsning og forskellige ’samtaleliturgier’ opøves både præst og menighed i at udvide deres sjælesprog. Åndelig vejledning har til hensigt at afgrænse og tydeliggøre gudsbilledet.

Etik og åndelighed i børnesorg

Af Lene Østergaard

Trykt i: Psykolognyt. Årg. 59, nr. 13, 2005

Gæstfrihed skaber kontakt, så lystænding og et godt måltid indgår i arbejdet med en børnesorggruppe på Vestsjælland. Det er ikke psykoterapi efter psykologiens normer. Lederen er præst.

Det lønlige skriftemål og livshistoriens hemmelighed

Af Elmo Due

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 92/2003

Den næsten ubegribelige omsorg for den enkelte, som kunne ligge bag skriftemålets sjælesorg, kan ikke uden videre identificeres med moderne individualismetænkning, skønt individet også her står på spil. Imidlertid er det frugtbart at forbinde individets fordring om en livshistorie med skriftemålet for den enkelte. Ikke mindst kaster det lys over skriftemålet som et reformatorisk anliggende.

Hemmeligheden i al hjælpekunst. Om forholdet mellem teologi og omsorg

Af Eberhard Harbsmeier

Trykt i: Ribe Stiftsbog 1998

Kernen i præstens arbejde er at betjene både Gud og mennesker, og uanset hvordan man vender og drejer det, så er præsten nødt til at finde ud af, hvordan man kan forene disse måske til tider uforenelige opgaver. Det er en af de konflikter, som nok aldrig endelig bliver løst, men en opgave, enhver generation, ja enhver præst må tage op på ny. Efter Harbsmeiers mening er der ingen teologi eller teori, der har løst det problem en gang for alle – lige så lidt som det er tilfældet med mange andre grundmenneskelige problemer.

Om at få den døde på plads. Levnedsbeskrivelser ved begravelsen og i sorgen

Af Mogens Lindhardt

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 72/1998

Kan levnedsbeskrivelser bidrage til at overvinde sorg og tab ved at fastholde den tabte som levende i fortællingens og sprogets form? Og bør de det? En dominerende teori om sorg hævder, at sorgen netop bliver ufri, hvis den døde inkorporeres i den sørgende. En anden teori hævder, at målet med sorgen er, at den døde skal finde sin plads i den efterlevende. Måske har vi fokuseret så meget på, at den sørgende skal lære at leve med tabet, at vi glemmer at få dem til at leve med det, de har fået!

Bibelbrug & Livsoplysning – bibeldidaktiske overvejelser

Birgitte Thyssen (red.)

Materialecentralen/Religionspædagogisk Center 1997

En arbejdsbog for formidlere af det bibelske budskab til moderne mennesker. I bogen finder man de overvejelser, som en projektgruppe under Folkekirkens Pædagogiske Institut har gjort mht. moderne menneskers brug af Bibelen. Dens teologiske og pædagogiske fundament er en insisteren på, at Bibelen ikke må formidles som en envejskommunikation, men gennem en ”mødestedernes teologi”, der definerer mødesteder som de steder, hvor mennesker trods sekularisering og traditionstab har mulighed for at komme i berøring med bibel og kristendom. Bogen rummer principielle og teologiske overvejelser i forbindelse med bibeldidaktik samt overvejelser omkring konkrete mødesteder mellem bibel og moderne mennesker.

Forsynstroen i sjælesorg

Af Christian Busch

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 67/1997

Forsynstroen har ændret sig på samme måde, som hospitalet og arkitekturen har ændret sig. Før var der overensstemmelse mellem arkitektur og forsynstro. I dag er der modsætning indbygget. Nemlig modsætningen mellem funktionalismens påstand om kontrol og det enkelte menneskes følelse af kontroltab. Denne modsætning mellem magt og afmagt efterlader mennesket i en søgen efter at fastholde kontrol og magt. Derfor efterspørger det fortvivlede menneske forsynets konkrete indgriben.

Ske din vilje – vreden i sjælesorg

Af Helle Møller Jensen

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 67/1997

Når Gudfaderens autoritet anfægtes, vil det anfægtede menneske ofte reagere med vrede. Vreden kan bruges som sjælesørgerisk ressource til at komme overens med sit gudsbillede. Dette vises ved en gennemgang af Jakobskampen og en omskrivning af Søren Kierkegaards opbyggelige taler.

Forandringens paradoks. Gestaltterapiens grundregel i teologisk og psykologisk betydning og sammenlignet med andre terapeutiske systemers teori om forandring

Af Bent Falk

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 67/1997

Artiklen hævder, at den grundlæggende forandring hos et menneske i forbindelse med al egentlig psykoterapi er den paradoksale forandring, der består i, at man bliver, hvad man i dybeste forstand allerede er og tager eksistentielt ansvar for det. Der argumenteres for, at denne paradoksale foran-dring – vækstforandringen i modsætning til produktionsforandringen – i psykoterapien er analog med den forløsning, der sker i forbindelse med sjælesorg og forkyndelse, når man modtager evangeliet om Guds kærlighed til sig – sådan som man er. Artiklen præciserer i denne forbindelse, at ’terapi’ i ordsammensætningen ’psykoterapi’ ikke skal forstås som ’behandling’, men som ’næring til vækst’, og at egentlig psykoterapi, hvad processen angår, derfor ligner sjælesorg mere, end den ligner lægers og pædagogers arbejde. Artiklen viser til sidst, hvordan forandringens paradoksale princip kan anvendes på fænomenerne skyld og skam og til belysning af forsynstroen som levende erfaring.

Sjelesorg – teologi i biografisk kontekst

Af Tor Johan S. Grevbo

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 38/1997

Sjælesorg

Indlæg fra konferencen ’dansk sjælesorg’ på Fuglsøcentret på Mols marts 1994

Serie: Sjælesorg

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 62/1995

Kan vi kvalificere og synliggøre sjælesorgen?

Af Eberhard Harbsmeier

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 62/1995

I artiklen fremlægges et forsøg på at bestemme sjælesorgens funktion i menighedens kontekst, dens betydning for det almindelige præstedømme og teologiske kriterier for en fremtidig sjælesorgsuddannelse for præster.

Kan/skal vi kvalificere og synliggøre sjælesorgen?

Mogens Lindhardt

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 62/1995

Sjælesorg kan opfattes som begrænset, som kristelig krisehjælp synliggjort i præstens diakonale arbejde, navnlig hos sygehus- og fængselspræster. Heroverfor sætter artiklen en mere omfattende forståelse af sjælesorg, knyttet til opgaven at styrke tro, grundfæste håb og gøre den indbyrdes kærlighed levende. Her synliggøres sjælesorgen i andre aspekter af præstens arbejde, begrebet lægges op ad forkyndelsen, og fx dåbssamtalen, vielsessamtalen, den almindelige trossamtale og vejledning kommer ind under betegnelsen. De to opfattelser rummer to forskellige tolkninger af ’syndernes forladelse’, dels som gaven fra den ene til den anden, dels som den enkeltes ret. Til sidst peges på nogle af de uddannelsesmæssige udfordringer, der rummes i de to opfattelser.

Sjælesorg uden dogmer er blind, dogmer uden sjælesorg er golde – eller: Sjælesorg mellem terapi, næstekærlighed og forkyndelse

Af Benny Grey Schuster

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 62/1995

Anliggendet i artiklen er forsøget på at forholde sig til sjælesorgen – eller måske snarere dens ha-stigt stigende popularitet – som et symptom, der som sådan siger noget om den tid, kirken lever og virker i nu. Indledningsvis slås derfor ned på en række modeord, som både kan være med til at indkredse tidsånden, og som giver en forståelsesbaggrund for, hvorfor det aktuelle spørgsmål ’hvad er en præst?’ bliver mere og mere flydende. I næste omgang hævdes det, at vi befinder os i narcissismens epoke, og det overvejes, hvilke udfordringer det stiller til den ældgamle balancegang mellem embedsrollerne, præst, prædikant, pastor og hvilke ekklesiologiske konsekvenser, det kan have. Mere specifikt peges der på faren for, at sjælesorgen under præs fra terapien mister den dyrebare spænding, der kommer af at være spændt ud mellem missionsbefalingen og næstekærlighedsbudet. Til sidst gives der et bud på, hvordan sjælesorgens vilkår måske er ændret i og med epoken, hvilket fordrer en fundamental besindelse på, hvad der er sjælesorgens opgave.

Hvad skete der, da skriftestolen forsvandt?

Af Gerhard Pedersen

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 62/1995

Skriftemålet er næsten forsvundet. Historisk tilbageblik til oldkirken, middelalderen og Luther. Sammenkædning af skriftemål med nadver har medvirket til en forsvinden. Konsekvenser er, at vi har mistet en konkret erfaring af evangeliets befrielse og et sprog, hvormed vi kan forholde os til det onde. Skriftemålet er på vej tilbage. Det begynder med præsterne.

Teologi og psykologi

Af Bent Falk

Trykt i: Kritisk forum for praktisk teologi nr. 62/1995

Spørgsmålet om teologiens forhold til psykologien stilles ofte, som om det drejer sig om en græn-sedragning mellem områder på samme plan – som to lande på samme kontinent. Dette er efter forfatterens mening en forfejlet problemstilling. Både teologien og psykologien har hele tilværelsen som genstand. Forskellen mellem de to fag er ikke en forskel i territorium, men en forskel i synsvinklen. Psykologien forsøger at fastslå, hvad bevidstheden og dens processer er. Teologien beskæftiger sig med, hvem Gud er og med, hvad vi i lyset heraf skal stille op med det, der foreligger i vores bevidsthed. I psykoterapien kan de to betragtningsmåder meget vel komme til at gå op i en højere enhed som to sider af samme sag.

Som en åbenbaring. Min sorg kom ikke andre ved. Troen med sorgarbejdet

Af Else Marie Nygaard

Trykt i: Kristeligt Dagblad den 28. januar 1994

Sorggrupper startet på initiativ af Samvirkende Menighedsplejer

Uoprettelig skyld og tilgivelse

Af Mogens Lindhardt

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 8/1992

Omskrevet foredrag holdt ved en nordisk konference for fængselspræster i Løgumkloster 1991

Depressioner og skyld

Af Preben Holm

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 50/1992

Om endogen depression og den skyldfølelse, psykisk syge ofte lider af. Hvad kan en præst gøre for at hjælpe mennesker med svære depressioner?

Sjælesorg og retorik

Af Kjeld Holm

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 43/1990

Sjælesorgens teori og praksis – uddannelsesmæssige problemer

Af Ernst W. Pedersen

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 34/1990

Sjælesorg og sorgarbejde

Af Lisbeth Müller

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 21/1990

Teologi og sjælesorg

Af Troels Nørager

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 11/1990

Det forløsende ord. Tanker om sjælesorg

Af Kjeld Holm

Trykt i: Haderslev Stiftsbog 1989

Præstens rolle ved komplikationer i sorgarbejdet

Af Ernst W. Pedersen

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 41/1988

Det sjælesørgeriske problem i forbindelse med sygdom og død

Af Finn Jacobi

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 18/1986

Hvad er sjælesorg? Et teologisk essay

Af Thorbjørn Heick

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 17/1986

Hospital og sjælesorg

Af Karin Ladegaard Jensen

Trykt i: Præsteforeningens Blad nr. 8/1986

Sorg er også at fastholde den afdøde. I det religiøse sprog er der en sammenhæng på tværs af død og grav

Af Claus Grymer

Trykt i: Kristeligt Dagblad den 31. maj 1986

Interview med Kjeld Holm i anledning af bogen Sorgens sprog