Litteratur for sorggruppeledere
Sorg i psykologisk perspektiv

Sorg i psykologisk perspektiv

Litteratur om sorg set i et psykologisk perspektiv.

At forstå sorg - teoretiske og praktiske perspektiver

Af Jesper Roesgaard Mogensen og Preben Engelbrekt

Samfundslitteratur 2013

Op mod 70.000 børn og unge har mistet en eller begge forældre, og mere end 86.000 lever i en hverdag, hvor mor og/eller far er alvorligt fysisk syg, og hvor angsten for død bliver en udslagsgivende faktor for, hvordan deres opvækst kommer til at se ud. Som alle andre børn og unge er de hver dag i kontakt med professionelle voksne: Pædagoger og lærere, men også socialrådgivere og hospitalspersonalet, der hvor forældrene behandles

Læs mere om bogen

Tab og sorg. En grundbog for professionelle

Af Mai-Britt Guldin 

Hans Reitzels Forlag 2014

Behandlingen af sorgtilstande har gennem årene ændret sig radikalt, og sorgintervention fokuserer i dag på at genfinde balancen og oparbejde et fleksibelt beredskab til at tilpasse sig de nye livsvilkår. Det handler ikke om at fjerne den psykiske smerte, men om at den sørgende bliver i stand til at bære den smerte, sorgen forårsager, så livet kan leves, selvom det gør ondt. Tab og sorg er skrevet med henblik på at formidle den seneste forskning i sorg, så den nye viden kan bruges professionelt til at hjælpe sørgende. Bogen præsenterer nogle af de seneste 20 års kvantitative undersøgelser, der giver et bredere og mere nuanceret billede af sorg end tidligere. Forfatterens fremstilling er ikke udtryk for nogen bestemt teoretisk tilgang; den følger snarere de temaer, der fremkommer, når man tager sorgen i behandling og stiller sig selv det grundlæggende spørgsmål: Hvilken intervention er relevant til netop det menneske i sorg, som har opsøgt hjælp?

Læs mere om bogen

Handbook of Bereavement. Theory, Research, and Intervention

Af Margaret S. Stroebe, Wolfgang Stroebe, Robert O. Hansson (red.)

Cambridge University Press 2008

Does the concept of a broken heart have some grounding in reality? Can grief affect the body in ways that necessitate medical care and may even be life-threatening? Scholars from diverse disci-plines report on research and explore key issues in this comprehensive review of scientific knowledge on the consequences of losing a loved person through death. Detailed coverage is given to the phenomenology of grief, distinctions between normal and pathological grief, and measure-ment and assessment techniques. Current theories are reviewed and underlying physiological mechanisms are surveyed, which help explain why the bereaved are highly vulnerable to ill health. Analyses also go beyond the consideration of marital bereavement to consider many different types of loss, including the special cases of bereavement among AIDS survivors and Holocaust survivors. Evaluations are provided of the availability and efficacy of many different types of support for bereaved people, ranging from informal help to self-help groups to various counseling and therapy intervention programs.

Læs mere om bogen

Ta’ det som en mand. Når mænd og kvinder sørger forskelligt

Af Steinar Ekvik

Forlaget Boedal 2006

Forfatterens udgangspunkt er, at mænd og kvinder sørger forskelligt. Når mænd og kvinder ikke reagerer på samme måde, opstår der let konflikter. I denne bog ser forfatteren nærmere på forskellene og hvilke konsekvenser, de får, specielt i perioder med sorg. Er én måde at sørge på bedre end en anden? Hvordan kan vi lære at forstå hinanden og respektere hinandens måder at reagere på i svære tider? Bogen rummer nogle præcise skildringer af, hvad der oftest sker i en familie, der lever i stor sorg. Hvordan sorg rammer alle, men på forskellig vis. Formålet med bogen er at skabe større forståelse og tolerance for forskellige måder at reagere på, når vi gennemlever sorg og kriser.

Læs mere om bogen

Sorg

Af Kari E. Bugge, Hilde Eriksen og Oddbjørn Sandvik (red.)

Fagbokforlaget 2003

Bogen har to formål. For det første at indsamle og stille nyere viden om sorg og dødsfald til rådig-hed på en gennemskuelig måde, for det andet at formidle erfaringer fra pårørende, overlevende og døende. Det er en grundbog om sorgstøtte. Den indeholder retningslinjer for sorgstøtte til forskellige aldersgrupper og med forskellige tilgange til de sørgende.

Læs mere om bogen

Den nødvendige smerte. Om tab, sorg og adskillelsesangst

Af Marianne Davidsen-Nielsen

Gyldendal Uddannelse 2001

Hvorfor kommer nogle mennesker styrkede gennem sorg? Og hvorfor bliver nogle forkrampede og angstfyldte? Hvorfor forandrer den, som rammes af svære tab, sig for altid? Bogen beskæftiger sig med, hvad det er for kræfter, som gør, at sorgen bliver til et vendepunkt, som er så dramatisk, at man enten får et friere eller et mere indskrænket liv. De mennesker, som har brug for professio-nel hjælp for at finde hjem til sig selv, når de bliver syge eller handicappede, oplever dødsfald eller ulykker, er ofte blevet ramt i deres tilknytningsevne. Angst eller depression truer deres selvfølelse og dermed deres personlige integritet.

Læs mere om bogen