Når man leder gruppen
Skab rammer for gruppen

Skab rammer for gruppen

For at en sorggruppe kan fungere til alles tilfredshed, skal rammerne være på plads. Herunder beskriver sognepræst Line Bjørn Hansen, hvordan sorggruppearbejdet gribes an i Husumvold Kirke.

Af Line Bjørn Hansen

Et typisk sorggruppemøde forløber sådan, at mange ankommer i lidt god tid, sætter sig ned og småsnakker over en kop kaffe, indtil alle er der og/eller det er tid til at begynde sorggruppemødet.

Den første gang en ny sorggruppe begynder, bruger vi som gruppeledere god tid på at præsentere os. Vi fortæller desuden om vores overvejelser og erfaringer med sorggruppen og om den metode, vi anvender. Vi gør det klart, at det er vigtigt for os, at alle i gruppen føler sig trygge ved det, der foregår, og at vi derfor vil bede dem om at være med til at aftale, at alt, hvad der bliver sagt under et sorggruppemøde, bliver mellem de tilstedeværende i rummet. 

De fysiske rammer skal være i orden
Vi siger også, at det er vigtigt for os, at de som sorggruppedeltagere vil vise os den tillid at sige til og fra undervejs i forløbet, når der er noget, der falder dem ind. Det kan være helt almindelige praktiske anliggender, som hvis nogen sidder dårligt i de stole, der er i rummet, synes det er for varmt/koldt, ikke kan høre, hvad der bliver sagt eller har brug for flere pauser undervejs. Det kan også være kommentarer til vores indsats som sorggruppeledere eller til noget metodisk: Hvis nogen f.eks. synes, vi i en konkret samtale har stillet for mange/få spørgsmål, eller at spørgsmålene har været for nærgående eller bare helt forkerte. 

Vi fortæller deltagerne, at sorggrupperummet skal være et sted, hvor alles grænser bliver respekteret, men at det også kan være svært for os at gætte, hvad de enkelte deltagere lige sidder og har på hjerte, så vi vil bede dem om at være med til at hjælpe os med at gøre gruppen til et trygt og rart sted at være.

Anerkendende, nysgerrig og lyttende
Herunder kommer vi ind på vigtigheden af, at alle i rummet forsøger at være anerkendende, nysgerrige og lyttende over for hinanden, så vi forholder os spørgende og ikke konkluderende til de andre i rummet.

Vi siger også, at vi tilstræber, at der i videst muligt omfang ikke bliver rådgivet. Vi kan her sige, at vi ved, at gode råd er velmente, men at vi i sorggrupperne vil tilstræbe, at de ikke bliver givet, fordi de grundlæggende ofte er – eller kan opfattes som – vurderinger af den måde, sorgen tackles på hos den enkelte (”det er bedre, hvis du gør sådan”). 

Ovenstående er et uddrag fra 'Sorggrupper i kirken' af Line Bjørn Hansen og Thomas Bjørn Hansen.


Foto: Sille Arendt


Sagt om gruppelederen

"Det er lederen, der sørger for, at alle kommer til. Du kan godt have noget, hvor du synes, at dit fylder rigtig meget i dag. Men det er vigtigt, at alle får talt og får tømt. […] Det er deres primære opgave."

- Christian, 60, deltager i sorggruppe

"De er gode til at sige, at det tager nu engang den tid, det tager, det møde her. Og de er gode til at finde ud af, om der stadigvæk sidder nogle, der har behov.[…]"

- Erik, 63, deltager i sorggruppe