Viden om sorg
Kompliceret sorg

Kompliceret sorg

Nogle mennesker gennemlever sorgforløb, der er særligt komplicerede og vanskelige at håndtere. Særligt kompliceret sorg opstår, når den efterladte af forskellige årsager ikke formår at tilpasse sig til sine nye livsomstændigheder over tid.

Af Christian Busch

Håndtering af sorgen er i høj grad et spørgsmål om psykisk og praktisk tilpasningsevne. Tabet af en elsket er medvirkende til, at vores eksistensvilkår uigenkaldeligt ændres, og den efterladte må tilpasse sig de nye omstændigheder på et utal af måder. Når vi mister et menneske, vi har boet sammen med, vil der typisk være et rent praktisk behov for tilpasning til nye arbejdsopgaver i hjemmet (lave mad, gøre rent, slå græs, holde styr på økonomien osv.).

Afmægtighed
Også større praktiske omvæltninger som flytning og jobskifte kan følge i kølvandet på tabet af den døde. På det følelsesmæssige plan skal den efterladte kunne håndtere nye tanker og følelser foruden en følelsesintensitet, som er fuldkommen usædvanlig. Den efterladte står afmægtig over for det uigenkaldelige tab og bliver konfronteret med sin egen sårbarhed, dødelighed og en eksistentiel ensomhed.

Vrede og forsoning
Derudover skal den efterladte formå at tilgive og forsone sig med de personer (inklusive sig selv), som indledningsvis er genstand for hendes vrede, og hun skal kunne forholde sig til andre familiemedlemmers reaktioner, ligesom hun skal varetage omsorgen for dem, som er afhængige af hende i en situation, hvor hun ikke har det fornødne overskud til det.

Der er altså en enorm psykisk belastning forbundet med tab af vigtige personer, og nogle gange er belastningerne ganske enkelt mere, end den efterladte magter.

Tegn på særligt kompliceret sorg kan eksempelvis være: 

  • Kronisk tristhed, depression, vrede og bitterhed 
  • Vedvarende social isolation
  • Vedvarende manglende evne til at udtrykke følelser og tanker om den døde
  • Vedvarende angst for nærhed af frygt for nye tab
  • Vedvarende sænket funktionsevne hjemme og på arbejde
  • Vedvarende overforbrug af medicin og/eller alkohol
  • Psykotisk adfærd (eksempelvis vrangforestillinger, hallucinationer, samt stærkt usammenhængende tale og tænkning) 
  • Selvmordsforsøg

Som ledere af sorggrupper bør vi notere os, hvis ovenstående symptomer/tilstande optræder i deltagernes historier, da disse efterladte kan have brug for særlig hjælp af gruppen og/eller af kompetencer udefra, typisk egen praktiserende læge, som kan henvise til psykologisk/psykiatrisk behandling, eller ved akutte kriser: psykiatrisk skadestue. Håndteringen af særligt komplicerede sorgforløb i gruppen er naturligvis også et oplagt tema i gruppeledernes egen supervision.

Christian Busch er hospitalspræst på Rigshospitalet og projektleder for Sorggrupper i folkekirken.


Foto: Jiri Hodan


Sagt om sorg

"Ensom glæde er kun halv glæde. Ensom sorg er dobbelt sorg"

– Grethe Heltberg, forfatter (1911-1996)